Indkøring i børnehaven

Vi vægter en tryg og nærværende start højt. Overgangen fra vuggestuen er tilpasset det enkelte barn og kan varierer afhængigt af det enkelte barns behov.

Vi ved at det har en stor betydning i både barnets, som såvel forældrenes liv, når et barn skal starte et nyt sted. I Helsingør Kommune er der udarbejdet et skema "den gode overgang", som skal sikre en så god en overgang for barnet, som muligt fra sted til sted. Dette skema og andre informations papirer tilsender vi den nye familie og opfordrer samtidig til at I som familie, ringer og aftaler et besøg hos os en formiddag.

Da børn er forskellige er det forskelligt hvor lang og blid en indkøring vi anbefaler. Men i alt almindelighed anbefaler vi at barnet og en forældre, kommer og er med på stuen om formiddagen, gerne fra kl. 9.00 og bliver evt. til og med frokost, den første dag. På anden dagen anbefaler vi at barnet er nogen tid hos os alene evt. til og med frokost. Herefter er det rart for barnet at få korte dage som opstart, da det er hårdt med alle de nye indtryk, der er et nyt sted. Vi snakker løbende med jer forældre om, hvilke behov jeres barn har i indkøringsperioden.