Forældre

Indskrivning

Dit barn er undervisningspligtig pr. 1. august i det kalenderår, det fylder seks år.

Fra november måned, året før dit barn starter i skole, vil du kunne læse om opskrivningsforløbet på Helsingør Kommunes hjemmeside, skolernes hjemmesider og på Helsingør Kommunes facebookside.

Du vil også blive kontaktet af det skoledistrikt som dit barn hører til, hvis dit barn er sat til at skulle starte i 0. klasse i det kommende skoleår. Her vil skolen invitetre til et informationsmøde og fortælle mere om indskrivningen og skole/SFO start.

Ønsker du flere informationer om valg af skole, indskrivning og skolestart, kan du finde informationer på Helsingør Kommunes hjemmeside eller borger.dk. 

Borger.dk - indskrivning til skolestart 

Helsingor.dk - skolestart og valg af skole

Retningslinje for erstatningsansvar

Når en elev forvolder skade på skolens ting skal der altid være en konkret stillingstagen i hvert tilfælde skadelidte (skolen) skal løfte bevisbyrden og argumentere for at skadevolder (eleven) har foretaget noget uagtsomt.

 

Hvis skaden sker som:

  • Hændeligt uheld eleven opført sig som en fornuftig borger, er eleven ikke
    ansvarlig for det skete og der kan ikke kræves erstatning.
  • Simpel uagtsomt (et øjebliks skødesløshed) er eleven ansvarlig, om der kan
    kræves erstatning se nedenfor
  • Grov uagtsomt (mere uforsigtig end selv skødesløse personer) er eleven
    ansvarlig, om der kan kræves erstatning se nedenfor
  • Forsætlig (med vilje) er eleven ansvarlig, om der kan kræves erstatning se
    nedenfor

 

Hvis eleven er ansvarlig for skaden skal følgende være opfyldt for at få erstatning.

 

  • Kommunen skal have lidt et økonomisk tab og tingen skal tilhøre kommunen
  • Der skal være årsagssammenhæng mellem handling og skade

 

Eleven er herefter erstatningsansvarlig og der kan rejses krav overfor eleven.

Familiens indbo/ansvarsforsikring vil dække skader forvoldt ved simpel og grov uagtsomhed og nogle forsikringer vil også dække forsætlige skade forvoldt af børn under 14/15 år.

 

Nogle forsikringsselskaber kan være behjælpelige med en vurdering af skyldgraden. Når skolen beslutter at rejse et erstatningskrav foreslås det, først sende kravet til eleven evt. kopi til forældrene og med oplysning om, at familiens ansvarsforsikring muligvis dækker. Kravet skal rejses på det fulde beløb inkl. moms.

 

Forældre skal betale for børns skader

Som forældre hæfter I for op til 7.500 kr skader jeres barn måtte lave på skole og inventar, men også på skader på andre elevers eller læreres ting.